Romhatten.dk - Stedet for romelskere
Kontakt
Luk
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk

Om Whiskyhatten.dk

Hvis du kender Whiskyhatten.dk så skulle du også meget gerne kende Romhatten.dk. Whiskyhatten er nemlig udsprunget af Romhatten. Tankerne bag en anmeldelseside med fokus på whisky tog form i starten af 2014, da Mads Heitmann (stifteren af Romhatten og Whiskyhatten) var i færd med at udvikle en ny hjemmeside til Romhatten.dk, som dengang havde små fire år på bagen. Whiskyhatten er faktisk bare en ”kopi” af konceptet fra Romhatten. Den helt store forskel er dog, at Mads Heitmann ikke er skribent på Whiskyhatten. Anmelderen og skribenten på Whiskyhatten er Niklas Bargmann Madsen. Whiskyhatten hører under Romhatten, men administreres til dagligt af Niklas, som også tager sig af whiskysmagninger mm.

Om Niklas Bargmann Madsen:

Niklas fortæller om sig selv:

Navn: Niklas Bargmann Madsen

Region: Vestjylland

Årgang: 1993

Alkohol: 0,25 ‰ (lige nu)

Der er whiskyer, som jeg husker soleklart, selvom det er flere år siden jeg smagte dem. Der er en Laphroaig i fadstyrke, ”Green Stripe”, smagt til en familiefest i Fanøs klitter for 11 år siden. Og der er en Karuizawa destilleret i starten af 70’erne; få dråber skænket forsigtigt og med behørig ærbødighed, i en tom gymnastiksal efter en spiritusmesse, hvor flasken ikke var blevet tømt, trods den per moderne standard meget beskedne smagepris, fordi den ikke var skotsk, men japansk.

Jeg husker smagen af den Laphroaig og den Karuizawa, men lige så meget husker jeg øjeblikket. Forbindelsen mellem smag og hukommelse er så tæt. God whisky kan krystallisere alle sanseindtryk i noget tæt på en holistisk oplevelse. Jeg samler ikke på whisky, men på disse øjeblikke.

Siden jeg var 18 år gammel har jeg arbejdet med spiritus, som bartender, i butik eller på spiritusfestivaller. Jeg har en bachelor i lingvistik og til daglig læser jeg på kandidatuddannelsen i litteraturhistorie på Aarhus Universitet.  

Niklas Bargmann Madsen Whiskyhattendk Ardbeg

Vil du have anmeldt en whisky?

Er du forhandler, importør, agent eller bare en glad amatør der gerne vil have anmeldt et produkt på hjemmesiden, så er du meget velkommen til at sende en mail. Kontakt Niklas direkte på niklas@romhatten.dk for nærmere information. 


100 point system

96-100 En ekstraordinær whisky med usammenligneligt gode træk. Disse whisky er af en kaliber der sjældent ses.

91-95 Fremragende whisky der holder et meget højt niveau.

81-90 Meget velsmagende whisky med en bredere vifte af smagsnoter, samt en god fylde.

71-80 Lidt over middel til tilfredsstillende. En whisky med noget at byde på!

61-70 En udmærket middelwhisky, men ikke mere end det.

31-60 Kan drikkes rent over is uden at biddrage med den store smagsoplevelse.

0-30 Egner sig ikke til at blive drukket rent.