Potdestillator/pot still
Skrevet d. 21-08-2014 af Mads "Romhatten" HeitmannBruges til fremstilling af malt whisky. Ifølge det skotske reglementet der er med til at definere hvad skotsk whisky er skal produktet være destilleret minimum to gange på en potdestillator (blandt mange andre punkter). Få destillerer 3 gange. På alle skotske whiskydestillerier står der derfor to af sådanne kedler. Den første der benyttes hedder en wash still, og heri kommer den fermenterede væske (direkte fra wash back’en). Efter første destillering holder væsken en alkoholstyrke på ca. 25%. Den anden kedel hedder en spirit still, og heri destilleres første destillat endnu en gang. Efter anden destillering er alkoholprocenten oppe på omkring 80, og først her er produktet klar til lagring.