Gordon & MacPhail Mortlach 1971
Anmeldt d. 10-05-2017 af Niklas Bargmann MadsenEfter at have taget Gordon & MacPhail Mortlach 21 Years Old under kærlig behandling rejser vi nu 20 år længere tilbage i tiden, og smager en whisky fra året hvor destilleriet skiftede fra direct til indirect heating.
Læs den forudgående anmeldelse her: Gordon & MacPhail Mortlach 21 Years Old...
Duft
Duften byder på kraftig mørk chokolademousse, blomme i madeira og lidt cigarkasse: cedertræ og cubansk tobak. Tyk kirsebærvin, mandelessens og valnødder i honning.
Smag
Smagen er langt mere intens og kompleks end lillebroderens. I munden er whiskyen fed og både sødmefuld og savoury med mørke kirsebær, gammel balsamico, romtopf og masser af umami. Anelser af vandmelon. En lillebitte smule svovl (strøget tændstik) men på den gode måde.
Finishener lang og tilfredsstillende, med sherry, egetræ og sødme.
Bedømmelse
Mens 21’eren desværre lider under Gordon & MacPhails (næsten) evige synd: at tappe ved for lav styrke, kan 1971’eren bedre bære det. Den er et klassisk eksempel på Mortlach når det er bedst: en kødfuld, umamispækket sherrybombe, med en betagende kompleksitet. Hvorvidt den smager ”direct-fired”, hmm… Jeg tror jeg skal bruge en flaske mere for at afgøre det!
Fotokredit: Jakob Bargmann Madsen
Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!
6000 DKK
- 0
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
- 6
- 7
- 8
- 9
- 10
Mørk chokolademousse, blomme i madeira og lidt cigarkasse: cedertræ og tobak.
Mørke kirsebær, gammel balsamico, romtopf og masser af umami. Anelser af vandmelon. En lillebitte smule svovl (strøget tændstik) men på den gode måde.