Romhatten.dk - Stedet for romelskere
Kontakt
Luk
Log ind med facebook Login  
Opret bruger
Brugernavn eller adgangskode er forkert
Brugernavn påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
Navn påkrævet
E-mail påkrævet
Adgangskode påkrævet
Luk
86 point

Ben Nevis OMC 13 - Red Wine Finish

Anmeldt d. 26-08-2014 af Rikke "Whiskyhatten" Juhl

Duft

En blanding af brændt kanel og smeltet karamel/fudge over i noget trøffellignende kagetilstand. Der prikker lidt orangeskal frem sammen med toner af vanilje og en vis rødvinssødme. Mmmmmm nammenam...

Smag

Den er meget voluminøs og grundig i sin fremfærd. Først er den blød og rund, så kommer der en skarphed over den for derefter en afrunding hvor orange går igen og let røg. Den giver en heftig coat af smagsoplevelser med en let tørhed bag fortænderne, der sandsynligvis kommer fra rødvinsfadet. Den bærer en vis sødme og fylde hele vejen klædt i frugtnoter og leder videre til en fyldig eftersmag.

Fyldig og langvarig eftersmag. Smagen udvikler sig meget over i en smørlignende kvalitet med vanilje, som alligevel er let og frisk – en lyng-agtig udtoning. Maltsødmen er især fremtrædende i eftersmagen.

Bedømmelse

Den er en whisky i særklasse, med både traditionalitet og en vis kækhed og charme med dens rødvinspræg, jeg sjældent har mødt andre steder. Den har nogle fede gardiner og besidder en fantastisk balance mellem sødme, tørhed, vin og malt. Alkoholstyrken bemærker du kun kortvarigt.

Sammenlignes med en klassisk Ben Nevis er denne af en helt anden karakter, men med samme niveau af kvalitet. Her er skruet lidt ned for maltpræget i smagen. Rødvinsfadet giver whiskyen en anden dimension, en anden dybde. Det er i det hele taget en meget kompleks smag og jeg har aldrig fundet dets lige, hvad rødvinsfinish angår. Her fungerer det altså bare megagodt.

Denne flaske kan desværre ikke fås mere, da den er tappet fra et enkelt fad og derfor kun har eksisteret i 334 eksemplarer. Jeg fik den i gave fra nogle rigtig søde kollegaer i The Whisky Shop i Edinburgh, og det er en af de bedste gaver jeg nogensinde har fået.

Der er endnu ingen brugere der har kommenteret på dette.
Vil du være den første? Log ind her!

Speyside, Skotland
900 DKK
50%
70 cl

Røg: 5 /10
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10





En blanding af brændt kanel og smeltet karamel/fudge over i noget trøffellignende kagetilstand.


Smagen udvikler sig meget over i en smørlignende kvalitet med vanilje, som alligevel er let og frisk.

Brugerbedømmelser: 80/100 (1 stemme)


Tilmeld dig nyhedsbrevet